Nu er det snart slut for koreanerne at veksle til skandinaviske kroner i deres lokale banker, når de skal rejse til Skandinavien. Tidligere har man fra de største banker kunnet veksle til danske, norske og svenske kroner, f.eks. når man rejste ud af Inchon lufthavn i Seoul. Det er slut efter d. 23. juni, 2025.
Årsagen er, at de skandinaviske lande er blandt de mest pengeløse samfund i verden. Over 90% af alle transaktioner sker pengeløst, og mange butikker accepterer slet ikke kontanter. De skandinaviske lande har effektive mobile-pay løsninger, og mange cafeer og butikker er i dag kontantfrie. Det betyder at mange udenlandske banker overvejer at afvikle deres skandinaviske pengereserve, da man som udlænding i de skandinaviske lande nemt kan klare sig med et kreditkort.
Hana Bank og KB Kookmin Bank suspenderede vekselmuligheder for de skandinaviske kroner sidste år, og Woori bank følger med. Shinhan vil stadig beholde en mindre reserve, som den eneste kommercielle bank, som tilbyder begrænsede veksel-muligheder til de skandinaviske kroner.
Sydkorea er faktisk også stærk på mobile-pay løsninger, og mange steder i Korea kan man klare sig med et kreditkort. Men til forskel til Danmark, så er der stadig mange butikker og restauranter, hvor man stadig kan og skal bruge kontanter, ligesom når man skal optanke sit rejsekort i metroen.

